Kultur på Malta

Øen Gozo

Fra den 21.-27. marts var vores klasse, 2.b, fra Viby gymnasium på studietur til Malta. Turen indeholdte adskillige højdepunkter, men ser man tilbage på turen, står besøget på den maltetiske ø, Gozo, som det absolutte højdepunkt. Selvom Gozo kun er 67 km², og har en befolkningstal på omkring 30.000, rummer øen et hjerte og oplevelser på størrelse med Danmark.

Når man stiger ud af færgen fra Malta, er den flotte udsigt svær at ignorere, med de mange kalksten der udgør kirkerne og ikke mindst forterne, som snildt kan forveksles med solens stråler, men frygt ej, det er blot er det kalkstenenes karismatiske udstråling.  Hvis man som stenfanatiker, som os selv, befandt sig på Malta, ville man være i den syvende himmel.

Men for 2.b var der ikke tid til at måbe, vi skulle ind i en super lækker dobbeltdækker, der kunne hamle op med kalkstenenes pragt, der med sin skønhed og lugt repræsenterede den maltetiske ånd.

Vores guide, smuk som hun var, belærte os om Gozos natur og kultur. Vi fik bl.a. af vide, at naturen som under vores besøg var frodig og grøn, ville svinde hen midt i maj, når middeltemperaturen tangerede en almen maltesers kropstemperatur, 313,15 kelvin (40^o).

Vores første stop med den guidede bustur, var en panorama udsigt ud over Gozos idylliske natur. Mange billeder blev taget, bl.a. dette billede.

Næste stop var ved en klippeformation nær kysten, hvor de modige elever fra 2.b kunne betale sig til et eventyr ved klippeformationen i en grotte, imens de resterende elever, tog på overlevelsestur i de ubarmhjertige maltetiske klipper.

Efterfølgende blev en god og nærende frokost indtaget på en af Gozos mest suveræne restauranter, beliggende et stenkast fra det krystalblå vand hvor fiskene livligt sprang op på tallerkenen, og så var frokosten klar. Vi blev i hvert fald mætte, blot ved at beskue denne friske fisk, på vores hvide tallerken. Funklende i solskind, kunne 2.b nyde deres frokost, inden turens sidste stop på en af Gozos mest storartede bygninger.   

Vi var også lige et smut forbi en souvenirbutik, hvor service og god kvalitet var på plads.  Der var ingen tvivl om, at Gozos souvenirbutikker var en tand over den almene. Her var kvalitet og kundens tilfredsstillelse 1. prioritet.

Som de siger på Malta: Il-Flus ghandhom il-gwienah (Penge har vinger) Man skulle altså lade sin pung blive i lommen, for at undgå at valutaen fløj ud af ens pung, hvorefter at blive brugt på eksotiske accessories og uvurderlige genstande. Men alligevel blev butiksindehaverne tilfredsstillede med 2.b's generøsitet som er en selvfølge i et livligt klassemiljø.

På sejlturen tilbage fra Gozo, stod det klart for alle elever, at dette ikke var et ordinært besøg, men en oplevelse for livet.

Upper Barrakka Gardens

The Upper Barrakka Gardens is called II - Barrakka ta’Fuq in maltese. It is twinned with the Lower Barrakka Gardens (which have a great view of the Grand Harbour) and was created in 1661 on the fortress of Saint Peter (who was one of the 12 apostles) and Paul (aka. Saul of Tarsus or Paulus. The guy who spread the word about Jesus through his letters a few years after the crucifixion).  

The Grand Harbour

The gardens were gifts from an Italian knight and was intended to be a place for the department of the Order of Saint John, which was a very well-known roman catholic military order. It was firstly a private park for the knights, but it was publicly introduced 150 years later. Because Malta used to be an English colony, you are able to see a statue of the famous prime minister of England, Winston Churchill, in the garden. He is especially known for his position as the prime minister of England during the Second World War. You are also able to see a sculpture made by Antonio Sciortino, which is named Les Gavroches (The street boys). The statue is said to be inspired by the poverty in Paris during the 1800’s, which also can be seen in the famous story named Les Miserable.

Picture of the garden

By Melina, Ali, Katrine and Sophie

Familien er første prioritet for malteserne

En usædvanlig, overskyet dag på det ellers varme Malta, befinder vi os på Europas ældste universitet og det eneste på øen, University of Malta. Universitet er her hvor fremtidsdrømmene forhåbentlig bliver til en realitet, og det kan ses på elevernes engagement. Vi møder et par elever og udvekslingsstuderende i gaderne, og spørger dem om deres fremtidsdrømme, jobmuligheder og om hvorvidt de ønsker at blive på øen.

University of Malta

Hen ad gaden møder vi den maltesiske 22-årige Maridan, som læser medicin på 5. år på Maltas universitet. Maridan har ambitioner om at blive læge på Malta. Hun siger følgende:

”Hopefully I will be a doctor in Malta, I plan to work here. I think that there’s many job oppoturnities for doctors in Malta. If I will go abroad it’s because of experiences. Nothing else. I want to work here because of personal reasons, family and maybe I will be married in the future.”

Den 22-årige Maridan, som studerer på University of Malta 

Senere møder vi den ambitiøse unge 21-årige maltesiske Mario, som ønsker at arbejde internationalt.

”I will start my career in Malta, but afterwards I want to work international. I want to work abroad because of experiences and meeting new people.”

Den 21-årige Mario, som studerer marketing.

Dernæst møder vi Rita, som er studerende.

Den 23-årige maltesiske Rita læser psykologi og samfundsfag, hvor hun ønsker at arbejde som psykolog på Malta efter studierne. Hun siger følgende:

”I want to stay in Malta, because I have a problem with my independence, I find it very difficult to leave my family.”

Derudover sagde Rita, at der ikke er så stor fokus på den sociale psykologiske karriere i Malta.

Rita, 23 år, Malta

Udenlandske unge på Malta

Vi mødte den 20-årige Heinrich fra Tyskland på en Vallettas gader. Han arbejder med skønheds produkter i forbindelse med sin udvekslingsophold. Efter et år vil han gerne tilbage til Tyskland for at studere videre på universitet.

”I moved from Germany to work here, because the weather is good. I work as a salesman assistent with beauty products. Some day I will go back to Germany and study. The university in Germany is better.”

Heinrich, 20 år, Tyskland

Længere nede af Vallettas gader møder vi den italienske Alberto på 16 år. Han ønsker at være ingeniør, når han bliver voksen. Han siger følgende:

”I am from Italy. I have been here on Malta for three years to study, because it’s an enligsh speaking country. I moved to Malta with my family. I will maybe go back to Italy to study at the university. I want to work abroad, because there isn’t enough job opportunities here.”

Den italienske Alberto på 16 år

Der er en generel tendens til, at de maltesiske unge fravælger det udenlandske arbejde, og bliver på Malta efter studierne. Dette skyldes deres økonomiske afhængighed af forældrene, som flere af dem også nævner. Hvorimod de udenlandske studerende, efter et tidspunkt, vil de tage til hjemmelandet for at studere i videregående uddannelse. 

Af Melina, Ea og Sofie

University of Malta

”University of Malta” er et offentligt finansieret universitet. Der går omkring 11.000 studerende, herunder går der omkring 700 internationale studerende. Universitetets vigtigste er i havneområdet i Msida, vest for Valletta. Der er også en mindre campus i Valletta og en anden på Gozo, den næststørste af de maltesiske øer.

Besøget til ”University of Malta” blev arrangereret af vores rejsebureau, som ikke opfyldte heeelt vores forventninger til besøget.  Vi startede besøget ud med, at vi fik en ”rundvisning” af Universitet. Under rundvisningen lærte vi, at alle bygningerne var bygget af limestone…., vi fik lov til at se musiklokalerne og skoleinspektørens og administrationens bygning mm. udefra. Det var en meeeget lang rundvisning, og flere af os opgav helt at høre efter den søde guide, så vi endte med at tælle hvor mange gange hun kunne sige:

”…and over here you can see the library.”

Gæt en gang hvor vores sidste stop af rundvisningen sluttede med? Ja! Biblioteket! Hun fortalte os om, hvordan man låner en bog, hvordan man slår op i deres fancy register, og hvis du ikke kan finde den bog du leder efter så tilkalder du simpelthen efter hjælp. Man kan nok høre, at vi ikke var særlige glade for den rundvisning. Vi følte, at vi blev behandlet som nye elever og ikke som besøgende, som rigtig gerne vil ind og se, hvad der foregår bag limestones-murene.

Da rundvisningen var kommet til sin vejs ende, blev vi ledt ind i kantinen, hvor vi skulle opholde os indtil næste ting på dagsordenen. Nogen fik tiden til at gå med et spil kort, nogen spiste og snakkede tiden væk og andre spillede pool.

Den sidste del af besøget var det vi alle sammen havde glædet os allermest til. Vi havde nemlig fået at vide, at det var her, vi kom til at møde nogle studerende, som vi kunne sidde og snakke med. Men blev desværre ikke til noget. Vi mødte dog stadig to studerende, men mødet med dem levede heller ikke op til vores forventninger. Nej, vi skulle sidde ned gennem et meget hurtigt-accent-talende foredrag. Heldigvis for os, fik Pernille dem til at sætte farten ned i ny og næ.

Af Mona og Rebecca

Besøg i en moské

Vi (Katrine, Matilde, Mona, Nicolai, Rasmus Emil & Rundek) valgte, at bruge vores fridag på at tage en tur ud til en Moské i Paulo. Moskéen hedder Mariam Al-Batool Mosque og blev bygget i 1978.

Vi forventede ikke den store velkomst, da de ikke havde kontaktet moskéen inden da. Men idet vi træder ind i moskéen, bliver vi mødt af nogen flinke kvinder, som byder os velkomne. Vi fortæller en af kvinderne, hvor vi er fra, og at vi gerne vil kigge lidt rundt. Overraskende sender hun os hen til Imamens ”venteværelse”.

Efter et stykke tid får vi så lov til at komme ind på Imamens kontor og snakke lidt med ham. Han fortalte os om Islam, og vi fik også lov til at stille nogle spørgsmål om Syrien, muslimer i Vesten, muslimer i Malta og mm.  

Ikke nok med at selveste Imamen af moskéen havde tid til at snakke med os, så gav han os ovenikøbet en rundvisning af moskéen og skolen. Moskéen var nemlig slået sammen med en muslimsk privatskole. Sjovt nok var skolen administreret af kristne.

Da vi fik rundvisningen, blev vi budt velkommen ind i en børnehaveklasse fyldt med søde og dejlige unger, som sang en lille sang for os.

Vi fik endelig set moskéen indefra som afslutning på vores rundvisning. Inden vi trådte ind i selve moskéen, skulle vi alle have skoene af. Moskéen var besmykket med flotte stentavler på væggene, hvor der stod Allah’s (Gud) 99 navne på:

Som man kan se på billederne, er det farverne: grøn, blå og hvid, der dominerer i moskéen. 

Dette er en mambar. Imamen som leder fredagsbønnen træder op på den, når han skal prædike (khutba). Man kan ikke se det på billedet, men der er trapper, som fører op til det sted, hvor han skal holde khutba.

Af Katrine, Nicolai, Matilde, Mona, Rasmus & Rundek